Astorga

I Astorga vil du måske bemærke en pludselig stigning i antallet af pilgrimme, nye ansigter vil dukke op blandt den almindelige menneskemængde, du har vænnet dig til. De er sandsynligvis spaniere, da dette er et almindeligt udgangspunkt for spaniere, eller de er kommet fra Sevilla langs Via de la Plata. Et hurtigt kig på deres støvler vil kunne skelne dem fra hinanden.

Her vil du først lægge mærke til Maragato-kulturen, den gamle stamme af rødhårede iberere, der fungerede som muldyrsførere mellem kysten og det indre af Spanien. De opretholder flere besynderlige skikke efter moderne standarder og gør det meste stik modsat af, hvad vi er vant til. En af dem er deres cocido, et måltid, hvor der serveres kød først og grønt til sidst. Det er et solidt måltid, som man ikke skal gå i gang med alene. Saml en gruppe pilgrimme og tag hen til en af de restauranter, der serverer "Cocido Maragato" for at få en smagsprøve. Vær advaret, dette er ikke en vegetarvenlig mulighed.

Længere nede ad vejen kan du vælge at passere gennem en velbevaret Maragato landsby, hvor de lokale først for nylig har opgivet deres gamle måde at låse deres døre på: Det var deres skik at efterlade nøglen i yderdøren, når de forlod byen som et tegn til deres naboer om, at de var væk, og som en invitation til de samme naboer om at lukke sig selv ind, hvis de havde brug for noget.

Tre bygninger er værd at bemærke: 1. Ayuntamiento (hvis animatroniske skulpturer ringer timerne ind), 2. Palacio Episcopal, som aldrig blev beboet af biskoppen, og som blev designet af Gaudi, og 3. Catedral de Astorga. De to sidste kan besøges på en fælles billet til 5 euro, men åbningstiderne er ikke altid klare.